Advokatfirma Elna Barsøe

Certificeret Dansk BOLIGadvokat & familiens advokat

Advokatfirma Elna Barsøe er en moderne advokatvirksomhed, der lægger vægt på at være den rigtige samarbejdspartner for private personer og at være familiens advokat og rådgiver i forbindelse med livets store beslutninger. Udover rådgivning om køb, salg og leje af bolig, rådgiver jeg om privatlivets juridiske situationer for ugifte samlevende og ægtefæller, fra sikring af samlevende par, ægtepagt, over separation, skilsmisse og deling af fællesboet, herunder indbo og bolig til oprettelse af testamente samt privat skifte af dødsboer.

Jeg er beskikket som advokat af Justitsministeren, og medlem af Advokatsamfundet. Advokatfirmaet blev etableret i 2008 og er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister under CVR-nr. 31638658, og hos Erhvervsstyrelsen som advokat som ejendomsformidler siden 2010.

Advokatfirmaet har en klar målsætning om at yde et professionelt og solidt kvalitetsarbejde, og advokatvirksomheden udøves i overensstemmelse med Advokatrådets etiske regler, som kan findes på www.advokatsamfundet.dk og retsplejelovens regler om advokater.

Advokatfirmaet er ansvarsforsikret efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler og har en lovpligtig ansvarsforsikring for advokater i HDI-Gerling Forsikring, der omfatter al vores advokatvirksomhed, uanset hvor den udøves, herunder også ejendomsformidling.

Vi er underlagt tavshedspligt om alle oplysninger, som vi får kendskab til gennem vore klienter som led i vores bistand, og vi behandler derfor disse oplysninger med fuld fortrolighed.

Som advokatvirksomhed er vi undergivet reglerne i hvidvaskloven, hvilket betyder, at vi er forpligtet til at indhente og opbevare identitetsoplysninger fra klienterne i form af kopi af billedlegitimation (pas/kørekort) og sundhedskort.

Det siger klienterne...

Det siger klienterne...

"Jeg har benyttet mig af Elna Barsøes professionelle hjælp både ved salg og køb af bolig. Jeg oplevede E.B. som en skarp, kompetent, omhyggelig og meget erfaren boligadvokat. Elna Barsøe sparede mig for tusindvis af kroner ved salget af mit hus ved at gennemlæse købsaftalen. Så selvfølgelig ringede jeg til Elna Barsøe, da jeg fandt mit nye hjem. Tak for dit overblik, handlekraft og ikke mindst din tålmodighed." - Karen, 2300 København S / 3140 Ålsgårde.

"Vi føler, at vi har fået en meget professionel rådgivning under hele forløbet. Vi kan trygt anbefale advokatfirmaet og vil ikke tøve med at kontakte Elna Barsøe hvis vi skulle få brug for advokatbistand i fremtiden. Mange tak for hjælpen." - Erling, 9990 Skagen / 2100 København Ø.

"Som førstegangskøber var der mangt og meget, jeg var usikker på, og ikke mindst derfor var det en fornøjelse at nyde godt af Elna Barsøes omhyggelige bistand. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at min sag var i gode hænder." – Niels, 2300 København S.

"Vi vil gerne takke dig mange gange for din indsats omkring vort sommerhuskøb. Vi har ikke oplevet problemer af nogen art, du gav en fortrinlig rådgivning, og det er gået hurtigt. Stor anerkendelse af din professionalisme." - Hanne og Ole, 2900 Hellerup.

”Jeg er meget glad for, at jeg i en jungle af boligadvokater fandt lige præcis dig, og jeg har følt mig i meget kompetente hænder fra start til slut.” - Lisbeth, 1650 København V.

"Kort sagt: God, professionel rådgivning målrettet mit behov." - Peter R, 2300 København S.

"Mange tak for et godt samarbejde og god behandling af min skilsmissesag gennem hele forløbet. Jeg er meget glad og taknemmelig for din effektive og omsorgsfulde bistand." - Marianne, 4700 Næstved.

Læs mere..